De grønne værdier

Vi prioriterer bæredygtighed og grønne værdier særdeles højt

Det betyder blandt andet:
- den bedst mulige service og den højeste kvalitet til vores gæster og mødedeltagere.
- at vi tager ansvar for den måde, vi som virksomhed påvirker samfundet og miljøet.
- at vi serverer mad med omtanke uden at gå på kompromis med madoplevelsen.
- at vi prioriterer dyrevelfærd og miljøpåvirkning meget højt.
- at vi ikke går på kompromis med kravene til vores leverandører.
- at vi har igangsat flere initiativer med særligt fokus på madspild.

Det betyder også:
- at vi har solceller på facaden, der producerer ca. 10% af hotellets årlige energiforbrug.
- at vi har Danmarks første grundvandsbaserede køle- og varmeanlæg under bygningen.
- at vi - bl.a. på grund af ovenstående - bruger 65% mindre energi en lignende hoteller.
- at vores affald omdannes til biogas og gødning.
- at vores flotte møbler og en stor del af bygningen er nøje udvalgt og produceret ud fra bæredygtige principper.

Crowne Plaza Copenhagen Towers er en del af Bellagroup og den overordnede Responsible Hospitality strategi, som du blandt andet kan læse mere om i Responsible Hospitality Rapporten. 

Rendyrket bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed i møde- og eventindustrien. På Crowne Plaza Copenhagen Towers er alt udviklet efter fornuftige bæredygtige principper.

 

Atrium: Fokus på grønt og genbrug
- Vores 1.400 kvm. store Atrium sætter i bogstavelig forstand fokus på alt det grønne.
- Mange af trælisterne i Atrium er lavet af genbrugsmaterialer som for eksempel gamle vinduesrammer
- Lofterne er delvist fremstillet af genbrugte plastikflasker
- Gulve består af genbrugt gummi og beton
- Plads til 1.300 mennesker
- Velegnet til events og anderledes møder.

Opvarmet og nedkølet af undergrunden

110 meter under Crowne Plaza Copenhagen Towers ligger Danmarks første grundvandsbaserede køle- og varmeanlæg. Anlægget gør det muligt at bruge grundvand til at køle hotellet ned om sommeren. Men det lagrer også overskydende varmeenergi i undergrunden, der genbruges til opvarmning om vinteren. Teknologien sikrer et behageligt indeklima overalt på hotellet, uden at belaste miljøet.

Bygget af genbrugsmaterialer

Møblerne på hotellet er nøje udvalgt ud fra de bæredygtige principper, som Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers bygger på. Paustians smukke møbler er specialproduceret til hotellet og er delvist lavet af genbrugsmaterialer. Desuden er en stor del af det nye Atrium udført i genanvendte materialer.

Drevet af solen

Hotellet er opført efter EU Green Building-standarder og har blandt andet med sin solcellefacade bevist en helt ny form for bæredygtighed inden for moderne byggeri. Faktisk kan hotellet bryste sig af Nordeuropas største bygningsintegrerede solcellepark.

 

  • Egen el-produktion svarende til 55 parcelhuses årlige forbrug

  • Intelligent styring af al lys

  • Lavenergi lyskilder