BELIGGENHED

Unik beliggenhed mellem Københavns Lufthavn og centrum af byen

Når du ankommer til Københavns Lufthavn, er du blot få minutters kørsel fra Crowne Plaza Copenhagen Towers, og du kan til enhver tid benytte vores shuttle-service mellem lufthavnen og hotellet.

Crowne Plaza Copenhagen Towers ligger midt i et unikt knudepunkt i bydelen Ørestaden  – en bydel, hvor Amager Fælleds smukke grønne områder møder moderne arkitektur. I Ørestaden finder du også Skandinaviens største indkøbscenter Fields. Fields ligger kun få minutters gang fra vores hotel.

Som gæst på Crowne Plaza Copenhagen Towers har du desuden altid mulighed for at spille golf hele dagen på Royal Golf Centers eksklusive baner lige ved siden af hotellet.

FIND VEJ TIL HOTELLET

OBS! Vejarbejde
Pga. byggeriet af Copenhagen Royal Arena er Hannemanns Alle ensrettet fra Center Boulevard mod Ørestads Boulevard. Den letteste vej til hotellet i bil er under Fields af Ove Arups vej.
Se hvordan du kommer til hotellet i bil i denne pdf.

Lufthavns-shuttle med Wi-Fi
Hvis du ankommer til eller skal rejse ud af Københavns Lufthavn, kan du med fordel benytte dig af vores shuttleservice, som er i drift fra klokken 6-23.

Bemærk, at der på grund af vejarbejdet i området i perioder kan forekomme nedsat drift. Indtil 12. juni 2016 kører shuttlebussen kun én gang i timen.

Pris
DKK 15,00 / € 2 hver vej (afregnes ved check-ind/check-ud).

Shuttlebussen pendler mellem Københavns Lufthavn, Crowne Plaza Copenhagen Towers, Bella Center Copenhagen  og AC Hotel Bella Sky Copenhagen .

Bussen har femten pladser, der fyldes op efter først til mølle-princippet. I tilfælde af at bussen er fyldt op, dækker Crowne Plaza Copenhagen Towers ikke andre udgifter til transport.
Shuttlebussens afgangstider fra lufthavnen: Hver halve time mellem 6 og 23 (Vær opmærksom på, at der kan opstå uforudsete ændringer i tidsplanen.)

Når du skal fra lufthavnen til hotellet
Efter at du har fået din bagage og går ud i lufthavnens ankomsthal, finder du hotellets iPad ved lufthavnens informationsskranke. Her er der en rutevejledning til busholdepladsen ved Terminal 2, hvorfra du kan hoppe på shuttlebussen.

Når du skal fra hotellet til lufthavnen
Hvis du flyver ud af København, bestiller du shuttlebussen i hotellets reception.

Parkering
Under hotellet er der en parkeringskælder med 400 pladser og direkte adgang op til hotellets reception. Parkering koster 20 kroner i timen i tidsrummet 8-18. Fra klokken 18-8 koster det 15 kroner i timen. Max. 150 kroner i døgnet.

Offentlig transport
Metrostationen "Ørestad" ligger ved siden af hotellet og du kan derfor nemt, hurtigt og bekvemt komme frem til alle Københavns seværdigheder og centrum af byen. Ligeledes ligger en togstationen få minutter fra hotellet, hvorfra du kan komme til Københavns Lufthavn eller Københavns Hovedbanegård på få minutter. Fra Københavns Hovedbanegård kan du let komme rundt i København og omegn, resten af Danmark samt Malmö. Se Rejseplanen.dk for køreplaner mv.

Motorvejen
Motorvejen ligger få minutter fra hotellets hovedindgang. Herfra kan du også nemt nå resten af Danmark eller Sverige.










 

 

Find priser






Adresse

Crowne Plaza Copenhagen Towers
Ørestads Boulevard 114 - 118
2300 København S, Danmark
Tel: +45 8877 6655 
info@cpcopenhagentowers.com

Find vej
Find vej med Google maps

OBS! Vejarbejde
Hannemanns Alle er ensrettet fra Center Boulevard mod Ørestads Boulevard. Kør under Fields af Ove Arups vej for at komme til hotellet.
Se hvordan du kommer til hotellet i bil i denne pdf.

Newsletter

Få de gode tilbud og seneste nyheder direkte i din mailboks.
Vælg abonnement